arabisk (العربية, al-ʿarabiyyah) er et semitisk sprog, ligesom hebraisk og aramæisk, der først dukkede op i midten af det niende århundrede fvt i det nordlige Arabien og Sahara i det sydlige Levant.[4][5]I modsætning til de to sidstnævnte, hvor førstnævnte stammer fra den anden, er arabisk dog i sig selv et rodsprog, ligesom latin. I modsætning til latin er det stadig meget brugt og talt i dag. Omkring 292 millioner mennesker taler det som deres første sprog. Mange flere mennesker kan også forstå det som et andet sprog i Maghreb. Det arabiske sprog er skrevet fra højre mod venstre i et konsonantalfabet, som også kaldes en abjad.[6]Da det er så udbredt over hele verden, er sproget et af de seks officielle sprog i FN. De andre officielle sprog i FN er: engelsk, fransk, spansk, russisk og kinesisk.[7]
Mange lande taler arabisk som officielt sprog, men ikke alle taler det på samme måde. Sproget har mange dialekter eller varianter, såsom moderne standardarabisk, egyptisk arabisk, golfarabisk, maghrebi-arabisk, levantinsk arabisk og mange andre. Nogle af dialekterne tales så forskelligt fra hinanden, at nogle talere har svært ved at forstå den anden. Mange dialektiske ord er dog stadig forankret i det originale eller klassiske sprog.
De fleste af de lande, der bruger arabisk som deres officielle sprog, er i Mellemøsten. De er en del af den arabiske verden, den største religion i regionen er islam.
Arabisk er meget vigtigt i islam, fordi muslimer tror, at Allah (Gud) brugte det til at tale med Muhammed gennem ærkeenglen Gabriel (Jibril), hvilket gav ham Koranen på sproget. Mange men ikke alle arabisktalende er muslimer. Koranens mirakel menes at være i dens sprog.
Arabisk er også ved at blive et populært sprog at lære i den vestlige verden, selv om dets grammatik nogle gange er meget svært at lære for indfødte talere af indoeuropæiske sprog. Mange andre sprog har lånt ord fra arabisk på grund af dets betydning i historien. Nogle engelske ord, der kan spores til arabisk, er sukker,[8]bomuld,[9]magasin,[10]algebra,[11]alkohol[12]og emir.[13][14][15]
Arabisk er et officielt sprog i disse lande:
Algeriet
Bahrain
Comorerne
Tchad
Djibouti
Egypten
Eritrea
Irak
Israel
Jordan
Kuwait
Libanon
Libyen
Mauretanien
Marokko
Oman
Pakistan
Palæstina
Qatar
Saudi Arabien
Somaliland
Sudan
Syrien
Tunesien
Forenede Arabiske Emirater
Yemen
Det er også et nationalt sprog for:
Mali
Somalia
Senegal
Alfabet[skift|skift kilde]
Det arabiske alfabet er et konsonantalfabet med 28 bogstaver, som angivet nedenfor:
ا (Alif, udtales a)
ب (Ba, udtales som det engelske bogstav 'b')
ت (ta, udtales svarende til det engelske bogstav 't')
ث (Tha, udtales som 'th' i 'bad')
ج (Jeem, udtales som 'j')
ح (Hansen, udtales som et tungt 'h' fra halsen)
خ (Khaa, udtales som et rekk eller et snøft fra halsen)
د (dal, udtales som 'd')
ذ (thal, udtales som 'th' i 'den')
ر (ra', udtales som 'r' på italiensk)
ز (Zay, udtales som 'z' i zebra)
س (set, udtales som et sus)
ش (glans, udtales som 'shh')
ص (Saud, udtales somsetmen lidt tungere)
ض (Dah, udtales somdalmen tungere)
ط (tah, udtales som et presset 't')
ظ (Tha, udtales ved at trække midterdelen af din tunge ned, mens du prøver at sige et tungt 'th')
ع ('ain, udtales svarende til en gaggende lyd)
غ (Gha, udtales som gurglende vand)
ف (Fa, udtales som 'f')
ق (Qafligesom lyden i komiske tegnefilm, når karaktererne sluger en drink)
ك (Kaf, udtales som 'k')
ل (lam, udtales som 'L')
م (Meem, udtales som 'm')
ن (middag, udtales som 'n')
ه (ha, blød 'h'-lyd)
و (Waw, udtales som 'w' eller 'ooh')
ي (ja, udtales som 'y')
