Grøn te og sort te adskilles mindre af planten selv end af, hvad der sker med bladene, efter de er plukket.
Begge teer begynder med den samme plante
Grøn te og sort te kommer begge fra Camellia sinensis. Deres store forskelle viser sig efter høst. Grønne teblade opvarmes relativt tidligt for at begrænse oxidation, mens sorte teblade får lov til at oxidere mere fuldstændigt før tørring.
Denne forskel i forarbejdning skaber to meget forskellige stilarter fra samme plante. Grøn te holder normalt en friskere og mere vegetabilsk karakter, mens sort te udvikler dybere farver og fyldigere, rigere smag.
| Feature | Grøn te | Sort te |
|---|---|---|
| Oxidation | Begrænset af tidlig opvarmning. | Får lov til at udvikle sig mere fuldt ud. |
| Spiritus farve | Lysegrøn, gul-grøn eller gylden. | Rav, kobber eller rødlig-brun. |
| Fælles smag | Frisk, vegetabilsk, ristet eller blomstret. | Maltet, frugtagtig, sød eller frisk. |
| Brygning | Normalt blidere vand og kortere tid. | Ofte varmere vand og en længere stejl. |
| Madparring | Lette måltider, frisk smag og mynte. | Morgenmadsmad, mælk, krydderier og desserter. |
Hvilken te er stærkest?
Styrken afhænger af blad, kvalitet, anvendt mængde og brygningsmetode. Sort te smager ofte mere fyldig, men en stærkt brygget Krudt eller Chunmee kan også give en intens kop. Farve alene er ikke et perfekt mål for smagsstyrke.
Hvilken skal en køber vælge?
Svaret afhænger af forbrugeren. Grøn te kan passe til markeder, der leder efter frisk karakter, tilberedning af mynte-te eller en lettere daglig drink. Sort te kan passe til kunder, der foretrækker en dybere farve, mælkete eller en stærkere morgenmadsstil.
